Close Change language
Is this websites language okay for you? You can change the language here.
  • Gratis levering over 699 (ellers 49 DKK)
  • Levering 2-5 dage
  • 14 dages fri retur & bytteret
  • Prismatch på alt

Fang en makrel

 

Fang en makrel
Makrelfiskeriet kan være en rigtig folkefest. Makrellerne smager godt, og kan være nemme at fange. Makrellen (Scomber scombrus) er ikke en kæmpe fisk, men den får en god størrelse. Den Danske rekord er på 2,44kg, og blev fanget i Øresund i 1996. Makreller over 2 kg er dog sjældne. Makrellen er en såkaldt pelagisk fisk, som lever i de fri vandmasser. Du finder derfor oftest makrellen de steder, hvor der er noget dybde, som langs havnemolerne, sejlrender osv. De kan dog også findes på den åbne kyst. Hold specielt øje med “mågesjov”, hvor en stime måger spiser mange mindre fisk i overfladen af vandet, og hvor vandet nærmest koger. Det er ofte en stime makreller, der har jagtet småfisk op til overfladen.
Makrelsæsonen starter omkring midt juni, og varer til og med oktober.

Stang og hjul
STANGEN:
Fiskestangen til makrelfiskeriet afhænger af, hvordan og hvor du vil fiske dem. VIl du fiske makrel fra kysten med blink, kan din normale kyststang på 9-10 fod og 7-30gram i kastevægt være perfekt. Samme stang er også super, hvis du vil fiske med flåd fra molen med rejer eller fiskestykker. Hvis du istedet vil fiske med makrelforfang, er det ofte en god ide at vælge en lidt kraftigere stang, med en kastevægt op til 60-80gram. Undlad altid at løfte fisken direkte op i stangen, det er den ikke bygget til!
HJULET:
Hjulet til makrelfiskeri må gerne være lidt kraftigere, end dit klassiske spinnehjul. Specielt hvis du fisker fra molen, kan hjulet godt få lidt flere tæsk. Ved molefiskeri vil et Penn hjul i størrelse 3-4000 ofte være passende. Penns hjul er ofte lidt mere kraftigt byggede. Ved fiskeri fra kysten med blink eller flåd, kan dit normale spinnehjul i st. 2500-3000 være rigeligt.

Endegrej
BLINK:
Skal du fiske fra kysten, kan et helt normalt havørredblink være sagen. Find gerne et blink, der imitere de agnsfisk, du kan spotte på fiskepladsen. Hold øje med vandoverfladen, lige pludselig koger vandet, og så er makrellerne i gang med ædegildet!

NATURLIG AGN:
Agnfiskeri er særlig populært langs moler og fra båd. Et klassisk setup med glideflåd på omkring 10 gram, et lod og en krog med fiskestykker eller rejer på, kan være super. Sker der intet, så prøv at juster dybden med en meter eller 2.

MAKRELFORFANG:
Makrelforfang kan være super effektive, specielt fra moler eller båd. Med et makrelforfang har du ofte 3-4 kroge på linen, og så en kastepirk i enden. Med sådan et setup, kan du kaste langt ud, og få flere fisk på ad gangen, hvis du lige rammer stimen. Kast ud, lad forfanget synke lidt, og hiv så ind i små ryk.

BOMBARDA:
Med et bombardaflåd kan du nå rigtig langt ud. Så er fisken ude for rækkevidde med blinket eller proppen, så prøv at bombardaflåd, evt. med flue, eller fiskestykker. Det kan nogle gange gøre lige det, som der skal til.

Ekstra grej til makrelfiskeri
HÅNDKLÆDE: Håndklædet er uundværligt på makrelturen. Makrellerne har mange små skæl, og de kan være irreterende at have med at gøre.

KØLEBOKS: En køleboks med is er super. Makrellen kan hurtigt blive dårlig, specielt i varmt vejr. Hold fisken på køl, og rens den så snart du har muligheden.

FORFANGSMAPPE: Forfangsmappe til alle dine makrelforfang eller færdige rigs, kan hurtigt eliminere kludder i alt dit grej.

PRIEST: Priest/gokker. En priest til hurtig aflivning af fangsten er ikke kun etisk korrekt, men for også fisken til at smage bedre i sidste ende.

 

{{product.Title}} {{product.Title}}

DU SPARER {{(product.Prices[0].FullPriceMax-product.Prices[0].PriceMax)/product.Prices[0].FullPriceMax*100 | number:0}}%